Info til forældre

Er du spiller hos Utopia, og ønsker at medbringe dine børn, (max 10 år) til Utopia, skal du give besked til spilledelsen inden da, da vi max tillader 3 børn af gangen, pr. spilgang. Den første gang du medbringer dit barn, er barnet på ”prøve”, hvilket vil sige, at spillerne har mulighed for at give spillederne besked, hvis de føler at dit barn har været forstyrrende for spillet.

Utopia er en 15+ kampagne, og det er disse spillere, spillederne i første omgang må tage hensyn til.

Barnet SKAL være i medfølge af en forælder som skal deltage i spillet.

Ønsker du ikke selv at deltage i rollespil, men dit barn vil gerne, da henviser vi til Lyng rollespil, som er en junior rollespilskampagne. Utopia er et spil for den ældre generation, over 15 år, og kan således ikke tage ansvar for børn yngre end denne aldersgrænse.

Andet du bør vide

Der er kostumekrav: Både du og dit barn skal have kostumer på, der er passende for den race og det folkeslag, barnet spiller. Der står også mere i ”De generelle regler”, som kan findes under fanen ”regler”. Kostumekravet for de forskellige racer (der ikke er mennesker), står på hjemmesiden, under racebeskrivelser.

Regler: Vi forventer at du som forælder som minimum har læst de generelle regler og har forklaret kamp- og dødsreglerne, samt de evner/professioner de vælger.  

Dit barns evner: Dit barn har tilladelse til at vælge 3 evner af niveau 1. Dette symboliserer, at de er lærlinge. Der er dog grænser for, hvad dit barn kan vælge. Dit barn kan ikke vælge følgende: Taktikker, diplomat, amplifisør, transmutør, præst og hellig kriger. Alle andre muligheder er åbne på niveau 1. Barnet kan som Scriptor, dog kun have ét vidensområde. Vidensområdet vil blive sendt til din mail, når vi har modtaget en tilmelding fra jer.

Indtjeck/udtjeck: Ved spilstart vil dit barn få udleveret 50 kniplinge efter briefingen kl. 11 og skal aflevere tilbage efter de-briefing, hos spillederne, når spillet stopper. Bliver I nød ti at gå før tid, da skal I stadigvæk aflevere spilpenge og genstande hos spillederne.

Tilmelding: I skal tilmelde jer via tilmeldingssiden, som ligger under fanen ”Live rollespil”.

God fornøjelse, og godt spil.