Elona

Elona2

Elona, Elonae eller Ena

Elona er hemmelighedernes og stridens gudinde. Hun kender alle hemmeligheder og al viden, der holdes skjult eller er gået tabt, men hun deler ikke denne med hvem som helst. Kan hun skabe splid mellem dødelige, så gør hun det, for hun elsker at se rivaler prøve at overgå hinanden og gøre hinanden jaloux. Hun er en listig gudinde, der altid har sine egne bagtanker, som hun først og fremmest tager sig af. Når hun optræder for dødelige, tager hun som regel skikkelse som en smuk sorthåret kvinde med et selvsikkert smil på læben og en drilagtig tone.

For at vinde Elonas gunst er man nød til at kunne holde på hemmeligheder. Herudover formaner hun sine præster og tilbedere til at holde sig selv højere end alle andre dødelige, samt at målet altid helliger midlet. Hendes præster ved altid mere, end de giver udtryk for, og lige som deres gudinde, så nyder de intriger og det politiske spil blandt folk. Elona foretrækker blodige ofringer, som kan være alt fra fisk og dyr til monstre og folk.

Hendes farver er sort, mørklilla og mørkeblå.

 

Den skjulte Viden er Hendes,

Enhver Hemmelighed Hun kender,

Røber du den til Rivalen,

Et Mareridt Hun dig sender.

 

Stol aldrig på andre end Hende,

Vær listig, opfindsom og klog,

Og Vejen du kan finde

Til at nå dit mål.

 

 

Jeg er den Skjulte,

Min Viden er stor,

Dit Værd du må vise,

Før Jeg dig betror.

 

Vær listig og snu,

Spred strid hvor du kan,

Brug andre som brikker,

Og øg så din stand.