Turas, Turanil eller Tutu

Dødens gud er Turas, der også hersker over månen. Han er den, der ender livet og leder de døde sjæle til Den Anden Verden, og han sørger for, dette ikke er en behagelig rejse. Han er nemlig også frygtens gud, der glædes over dødeliges frygt og smerte, hvor end den kan fremdrives. At se hans tynde sortklædte skikkelse betyder som regel, at døden snart er nær, og er ikke noget, man ønsker at opleve.

Turas sætter pris på folk, der ynder at sprede gru og ofre liv til ham. For at tjene ham skal man være ondskabsfuld, kamplysten og have en forkærlighed for at pine andre. Hans præster er meget loyale og som regel fanatiske følgere af mørket. Ofringer af blod til Turas sker gennem tortur af dødelige, der gerne forløber over længere tid.

Hans farver er sort, blodrød og sølv.

 

Turas endnu et liv har du taget

lad ej hans/hendes sjæle forsvinde hen

I gudernes rige skal han/hun træde

Selvom vi nu savner vor ven

 

Frygt ej betalingen for overgangen

Når du står ved dødens flod

Vi har givet dig betaling med

hvor Turas venter på din bod

 

 

Turas, hersker af nattens gru

Din vision vi har set i en sø

Luk os ind i mørkets rige

Thi i din sag vil vi dø

 

Din vilje er vort lov

Åben op for os til din had

Og lån os af dine kræfter

Så vi kan lave blodbad