Ubeboede områder

Disse landsdele er kun befolket af væsner og monstre.

Arduis, Den Store Ørken

Det er ikke for sjov, at Arduis kaldes Den Store Ørken, for den spænder vidt, og skulle det lykkes at rejse gennem den, vil dette tage mindst 50 dage. Meget få rejser dog gennem ørkenen, for det er ikke kun de hedende dage og iskolde nætter, der tager liv, det er også kæmpeormene har hjemme. Ormene er mange og tiltrækkes af bevægelse på overfladen, og på trods af deres enorme størrelse bevæger de sig nærmest ubemærket under sandet. Stammetroldene har stor succes med at jage disse orme, og de er dermed den race, der kender ørkenen og dens farer bedst.

Langs bjergene i øst og vest er ørkenen meget stenet, og her er der betydeligt færre kæmpeorme at finde. Der findes også enkelte oaser her, hvor kilder fra bjergene løber ned i den tørre ørken. Disse oaser står i stærk kontrast til resten af ørken, sprudlende af liv er disse fristeder et sikkert sted, hvor ormene ikke kommer.

Hvorvidt ørkenen gemmer på mineraler eller andre naturlige resurser, er der ingen som ved, for ingen har prøvet at grave her.

Fjödur

Landet ligger nu øde og forladt hen, men før iskæmperne forsvandt, sejlede der mange langskibe ud fra landet for at røve bragonianske handelsskibe, og tyvekosterne herfra blev sendt videre til de andre iskæmpelande. Der er mange fjorde med naturlige havne, og landskabet er fyldt med store granskove, der leverede tømmer til skibene. Vintrene er kolde og snefyldte, og efteråret byder på mange storme.

Fjall

I nord ligger Fjall, hvor trolde og yetis bor. Området er ikke særlig godt udforsket, da det er meget koldt med sne op til halvdelen af året, for ikke at tale om den fare, trolde og yetis udgør i sig selv. Der er spredte granskove, men ellers er området store tundrasletter med let bevoksning. Her findes vilde rensdyr og langhårede okser, ulve og store isbjørne. Så vidt det vides ligger der ingen byer i norden, og ingen handelsruter kommer den vej.

Gryphiondalene

Som navnet antyder, er dette bakkede landområde hjem for utallige griffe. Disse store bevingede monstre er meget aggressive og angriber stort set alle andre end deres egen slags – og nogle gange endda også dem. De er ofte i kamp med kentaurerne i syd og bragonerne i øst.

Landskabet består hovedsageligt af store græssletter med enkelte løvskove hist og her. Der er mange og store bakker, som griffene kan gemme sig i. Om vinteren falder der tit sne, men det bliver som regel kun liggende nogle uger. Somrene er varme og tørre, hvorfor griffene søger mod floderne, der udspringer i dalene. Handelsruten, som krydser grænseområdet mellem Gryphiondalene og Iapiossletten er uden tvivl en meget farlig rute, men det er også den hurtigste vej fra Bragonia til landene på vestkysten.

Iapiossletten

Iapiossletten er hjem for kentaurerne, der er et nomadefolk. De er meget fjendtlige og angriber hellere først og spørger senere. De er i kamp med ulvefolket i vest, griffene i nord, bragonerne i øst og stammetroldene i syd. Landskabet består af store åbne sletter med lidt spredt bevoksning. Somrene er varme og tørre, og vintrene ser yderst sjældent sne.

På sletten ligger Nexus, stedet hvor allerflest magilinjer krydser hinanden. Der er ingen tvivl om, at der er noget specielt ved dette sted, men grundet de aggressive kentaurer, har ingen rigtigt haft mulighed for at studere det. Der siges at være en tydelig summen i området, der skulle få hårene til at rejse sig.

Nexus

Alle magilinjer går også igennem Nexus. Det menes at det er her alt liv er opstået og har bredt sig fra. Det siges også at det er her guderne bor eller at der er en portal ind til dem.Alle der er rejst dertil er aldrig vendt tilbage igen.

Saari

Saari, også kendt som Det Frosne Nord, er et af de mindst kendte områder i den kendte verden. Her ligger der sne året rundt, og der er ikke meget liv at finde. Iskæmperne fortæller om kæmpestore menneskelignende væsener, der kalder Saari deres hjem. Disse gigantiske væsener vides der ikke meget om, men iskæmpernes modvilje til at krydse den nordlige flod og udvide deres områder mod nord tyder på, at de er meget farlige.