Vuori

Befolkning

I Vuori lever iskæmperne, hvis fokus er på håndværk og at dyrke jorden. De er de mindst krigeriske iskæmper i verden. Landet er opdelt mellem forskellige klaner, der for hvert år vokser sig større, som klanernes unge giftes på kryds og tværs. De slås ikke meget indbyrdes, men der er selvfølgelig stridigheder, der ofte udspiller sig i form af forgiftede dyr eller nedtrampede marker.

Samfund

De er et meget spirituelt folkefærd, som lever for at opnå deres mål i livet. De tror, at for at kunne komme op til guderne, skal man have fuldført sit mål for livet. Jo større mål en mand eller kvinde sætter sig, desto sværere er det at opnå. Til gengæld er belønningen større for den person, som har sat sig et højt mål, da det er svære at opnå, og derved opnås større respekt hos guderne. Hvis de ikke selv føler, de har nået deres mål, vil deres sjæl vandre hvileløst rundt på jorden, indtil den får hjælp til at opfylde sit mål eller blive tilintetgjort. De sjæle kan godt være farlige og med tiden blive hævngerrige.

Ledelse og politik 

De lever i klaner og huse, som ledes af en høvding eller jarl i samråd med de ældste og deres vølve, der får råd og vejledning af guderne.

Strafudmåling

Hvis det er en mand, får han langhusarrest, hvor han skal hjælpe kvinderne med deres arbejde, som han ofte vil blive spottet med. Hvis det er en kvinde, sættes hun til at gøre alt det tunge og hårde arbejde. Er det en grovere forseelser, så kan der kæmpes om det, forvises fra klanen eller i værste tilfælde dømmes til døden uden mulighed for at nå deres mål, hvilket fratager dem deres mulighed for at komme til gudernes rige.

Kunst og musik

De er glade for at lave træudskæringer på skibe, huse og telte, samt andet håndværk i træ eller sten. De bruger ofte klare stærke farver. Instrumenter så som lur, horn, lyre, strygeinstrumenter, fløjter, skalmeje, mundharper og trommer. Sang er som regel sungne sagaer og meget lange.

Klima og landskab

Vuori ligger i den nordlige det af de tempererede bælte, og vintrene her er meget kolde og snefyldte, mens somrene er lune. Rundt om i landet er der mange store granskove, der leverer tømmer til huse og håndværk. De åbne græssletter er bakkede, og nogle steder stikker der klippe op af jorden.

Landbrug og naturlige resurser

Havre, hvede, rug og hør er de mest almindelige kornsorter, der dyrkes i Vuori. De holder desuden får, geder og rensdyr mange steder, der giver både kød, mælk og uld. Især i den østlige del af landet, er der meget granit at finde, og nogle enkelte steder er der etableret stenbrud. De miner også en smule i bjergene, hvor der er tin, kobber, jern og lidt guld at finde.

Byer og vigtige steder

Ligesom de andre iskæmpelande, så har Vuori hovedsageligt landsbyer, men der findes dog Tragheim, som er en forholdsvis stor by. Her holder nogle af landets dygtigste håndværkere til, og der ligger et stort marked, hvor handlende fra hele Vuori kommer til.

Nabolande og grænseforhold

Hvor grænsen mellem Eyja og Vuori er, kommer meget an på hvor de klaner, der ejer områderne, har lagt deres troskab på det givne tidspunkt. Den nordlige grænse ved floden Enda krydser iskæmperne ikke, for det bringer uheld, og der er kun en hvileløs død at finde på den anden side. Grænsen mod Dragebjerget krydser de gerne fra tid til anden, for draconerne ser ikke ud til at interesserer sig meget for landet langt fra bjerget, hvor dragen er fanget. Mod syd finder man de krigeriske klaner i Vuori, for de må med jævne mellemrum sætte ulvefolket på plads og minde dem om, at det er deres land.