Eyja

Eyja

Befolkning

Mange iskæmper i Eyja har specialiseret sig i handel af floderne og langs kysten, mens nogle andre fanger hvaler og kæmpeblæksprutter. Landet er delt op blandt mange klaner, der fra tid til anden bekriger hinanden eller allierer sig med hinanden.

Samfund

De er et meget spirituelt folkefærd, som lever for at opnå deres mål i livet. De tror, at for at kunne komme op til guderne, skal man have fuldført sit mål for livet. Jo større mål en mand eller kvinde sætter sig, desto sværere er det at opnå. Til gengæld er belønningen større for den person, som har sat sig et højt mål, da det er svære at opnå, og derved opnås større respekt hos guderne. Hvis de ikke selv føler, de har nået deres mål, vil deres sjæl vandre hvileløst rundt på jorden, indtil den får hjælp til at opfylde sit mål eller blive tilintetgjort. De sjæle kan godt være farlige og med tiden blive hævngerrige.

Ledelse og politik 

De lever i klaner og huse, som ledes af en høvding eller jarl i samråd med de ældste og deres vølve, der får råd og vejledning af guderne.

Strafudmåling

Hvis det er en mand, får han langhusarrest, hvor han skal hjælpe kvinderne med deres arbejde, som han ofte vil blive spottet med. Hvis det er en kvinde, sættes hun til at gøre alt det tunge og hårde arbejde. Er det en grovere forseelser, så kan der kæmpes om det, forvises fra klanen eller i værste tilfælde dømmes til døden uden mulighed for at nå deres mål, hvilket fratager dem deres mulighed for at komme til gudernes rige.

Kunst og musik

De er glade for at lave træudskæringer på skibe, huse og telte, samt andet håndværk i træ eller sten. De bruger ofte klare stærke farver. Instrumenter så som lur, horn, lyre, strygeinstrumenter, fløjter, skalmeje, mundharper og trommer. Sang er som regel sungne sagaer og meget lange.

Klima og landskab

Beliggende i den nordlige det af de tempererede bælte, er vintrene i Eyja meget kolde og snefyldte, selvom det dog er mildere sydpå og langs kysten. Somrene er lune i det meste af landet, og helt i syd er der perioder, hvor det er varmt. Der er mange store granskove i Eyja, der giver tømmer til iskæmpernes skibe, samt store græssletter med bølgende bakker.

Landbrug og naturlige resurser

Landbruget består hovedsageligt af hvede-, havre- og hørmarker samt en del rensdyr- og gedehold. Langs kysten og floderne er mange fiskelandsbyer, der supplerer fisk med havre fra markerne. Der er flere områder med granit tittende frem, men iskæmperne har ikke haft interesse i at anlægge stenbrud. De miner jern, kobber, tigerøje, citrin og skyggesten, der er nogle mørke sten, som ikke kaster nogen skygge og menes at være knyttet til Den Anden Verden.

Byer og vigtige steder

I Eyja er der hovedsageligt småbyer og landsbyer, men der findes en undtagelse til dette, nemlig Etsvik, der med årene har vokset sig stor. Etsvik ligger sydligt nok til, at dens havn ikke plages ret meget af is. Byen er en af de ældste iskæmpebyer i hele verden, og den bærer præg af, at tyvekoster fra Utopia blev bragt hertil. Jarl Isleif Gymirssøn leder den store klan, som området omkring Etsvik tilhører.

Nabolande og grænseforhold

Hvor Eyja slutter og Vuori starter er meget flydende, da det afhænger af, hvilke klaner, der har allieret sig med hinanden på det givne tidspunkt. Den nordlige grænse ved floden Enda krydser iskæmperne ikke, for det bringer uheld, og der er kun en hvileløs død at finde på den anden side. Den sydlige grænse mod Ruthenia holder klanerne, som bor der, dog stærkt øje med. De vil ikke have ulvefolket ind på deres territorier. Klanerne i nærheden af Skovly terroriserer med jævne mellemrum småfolket og stjæler mad og materialer fra dem. Når de prøver dette med dyreelverne i Den Vandrende Skov ender det som regel blodigt, og der går flere generationer, før iskæmperne i området prøver igen.