Bragonia, vest

Bragonia, Vest

Befolkning

Bragonia er et stort rige, og selvom det hører under én højkonge, Fillip Alessandro Battista d. 6., så er de tre regioner meget forskellige og styrer nærmest sig selv. Fælles for dem er, at hver region har en konge, der varetager regionen, og at jorden er opdelt blandt de adelige, som til gengæld har ansvaret for indbyggerne, der lever på deres land. Alvero Cristóbal Salvador d. 8. er navet på kongen af Vest Bragonia, der i sin 19 år lange regeringstid har intensiveret jagten af monstre, både inden for og uden for Bragonias grænser, og takket være ham har den sydvestlige grænse mod Kuurak flyttet sig til floden Muurk i de seneste år.

Samfund

Heltenes land er opbygget på en sådan måde at de edsvorne helte, som bekriger mareridtene fra Den Anden Verden, må spise gratis på kroerne. Det ses tit at folk fra Bragonia holder sammen, men de kæmper selvstændigt og ikke i formation, for det gælder jo om at være den største helt, og det bliver man kun, hvis man er den, som tildeler mareridtet det dræbende stik!

De adelige sidder på pengene og er dem, der indkasserer skatter på deres jorder, mens de edsvorne forvarer jorden.

Ledelse, politik og strafudmåling

Deres ledelses form er monarki, hvor den bedste helt er kongen, der leder og bestemmer. En gang hvert år dystes der i mange discipliner, for at finde den bedste helt som så bliver den styrende regent i 10 år frem eller til dennes død. Strafudmålingen er ofte gabestok, arbejdsslave i en årrække, forsøgsperson, landsforvisning til Vale de Triste indtil de mistede området. Landsforvisningen blev derefter til dødsstraf, den straf der kun gives til de farligste fanger.

Kunst og musik

Detaljeret og prangende arkitektur, udsmykning og malerier. Heroisk digtning og sang, samt alle former for instrumenter. De er glade for sange, der handler om helte, historier eller gør grin med andre. Violin, fløjter, trommer, stepdans.

Klima og landskab

Klimaet i regionen skifter mellem tempereret i nord og subtropisk i syd. Nord for Verguizas falder der ofte sne om vinteren, mens den sydlige del ikke har set sne i mange generationer. Den sydlige del lider til gengæld under tørre somre, som nogle år leder til høsten slår fejl. Som resten af Bragonia er der mange befæstede byer og store borge, der holder monstrene ude.

Landbrug og naturlige resurser

I nord dyrkes der meget havre, rug og byg, mens den sydlige del holder sig til hvede og hirse, samt oliven- og granatæblelunde. I nord holdes meget kvæg, mens den sydlige del holder geder, der bedre håndterer den tørre sommer. Et par uger syd for Valdeolivas ligger en stor saltslette, hvor der forarbejdes salt, og i bjergene mines der jern, guld og en sjælden gang imellem mithril. Herudover finder man også til tider tigerøje, diamant og rubiner i bjergene.

Byer og vigtige steder

I Bragonia specialiserer byerne sig ofte i enkelte varer, så konkurrencen er skærpet, og det er dermed ikke ualmindeligt at se en by med mange ens håndværkere eller butikker. Der er generelt fokus på smukke udskæringer, når man ser bygningerne i Vest Bragonia. Bragonias hovedstad med højkongens palads, Pralantia, ligger i Vest Bragonia – dog nær grænsen til både Nord og Syd Bragonia og generelt meget centreret i Bragonia. Byen huser uden tvivl de smukkeste bygninger i hele landet, og har man penge, kan man få bygget sin drømmebolig her. Pralantia bærer også præg af mange forskellige byggestilarter, der findes rund omkring i Bragonia, og har desuden et stort forum, hvor alle mulige emner diskuteres.

Valdeolivas er kong Alvero Cristóbal Salvador d. 8.s by, og her ligger hans storslåede borg. Byen er endvidere kendt for sin store kamparena, der kan huse op til 10.000 tilskuere.

Nær den vestlige grænse ligger Cabra de Mora, der er en kæmpe fæstning med 3 ringmurer inden i hinanden. Inderst bor de største helte og rigeste købmænd, den mellemste ring huser et kæmpe marked med varer fra hele verden, og den yderst ring er hjem til den store garnison, der patruljere store dele af grænsen.

Den nordligste storby i Vest Bragonia er Verguizas, hvortil varer fra hele Bragonia strømmer. Byen er kendt for sine mange dygtige skulptører og udsøgte, lakerede trævarer.

Nabolande og grænseforhold

Vest Bragonia holder den lange grænse mod de vilde sletter, hvor stammetrolde og kentaurer har deres hjem. Under den nuværende konge er patruljerne skærpede, og mange helte søger i forvejen grænseområdet, da stammetrolde og kentaurer er glimrende fjender. Mod syd ligger kasaiernes land Sekai, hvor handelskaravaner kommer fra. Bragonerne har vagter ved udgangen af tunneller, der går under bjerget, men det er kun kasaierne, der kender den sikre rute igennem de mørke labyrinter. Efter som kasaierne har meget handel i Bragonia og de omkringliggende bjerge, er der dog yderst sjældent problemer ved denne grænse.

Historie

Dette er ikke et dokument du må printe og tage med i spil, med mindre du har købt det som vidensområde under professionen scriptor.