Aurora

Aurora

Befolkning

Oprindeligt var Aurora aureams koloni, og den har beholdt sit navn siden dengang. Navnet betyder solopgang eller morgengry, og man har spekuleret, at navnet blev valgt for at understrege, dette skulle være et sted, hvor man kunne blive oplyst. Aurora adskiller sig på mange måder fra de andre lande i den kendte verden, men tydeligst er nok den brogede befolkning, landet har. Landet tilhører ingen og alle racer på samme tid, og så længe man følger loven, er man velkommen i oplysningens land.

Samfund

Den oprindelige idé om at skabe det perfekte samfund, hvor alle er lige, lever stadig. Ting er en vigtig del af samfundet, og for at information kan spredes til hele landet, har Aurora et stort netværk af brevduer og budbringere. Der afholdes Ting en gang om måneden, hvor de vigtigste sager diskuteres og afgøres.

Ledelse, politik og strafudmåling

Aurora ledes af et råd med repræsentanter valgt af befolkningen kaldet Det Øverste Råd. Her sidder en repræsentant for hver af de 8 regioner, som findes i Aurora. Hver by har også et råd, der afgør lokale spørgsmål på Ting, som finder sted en gang om måneden. Straffen er varierende, ofte bødeskat til ofre eller byen, strafarbejde, eller i værste fald døden. Staffen vedtages i større sager på Ting. Hver region kan have et sæt ekstra love tilknyttet

Kunst og musik

Både musik og kunst holdes ofte i en enkel og ren stil, som fortæller en historie. Sange er ofte inspireret af begivenheder eller fortællinger, og de kan varierer meget i stilart.

Klima og landskab

På trods af sin placering midt på kontinentet er klimaet i Aurora meget mildt. I vintermånederne falder der ofte sne, mens somrene er dejligt varme. Efteråret bryder på en del regn og enkelte storme, men orkaner er en sjældenhed. Meget af Aurora er dækket af store løvfældende skove, der glidende skifter til nåleskove i bjergegnene. Omkring byerne er skoven fældet og marker anlagt i den frodige jord. Fra bjergene løber flere store floder, der tjener som gode handelsveje, men også landvejene i Aurora er gode at rejse på. Aureams anlagde et vejnet, da de koloniserede området, og disse veje har gjort Aurora et nemt land at rejse omkring i.

Landbrug og naturlige resurser

Med sit milde tempererede klima er Aurora et ideelt sted at dyrke mange forskellige kornsorter. Hvede, byg, rug, hør og sukkeroer er mest almindelige, selvom de større byer også dyrker gulerødder. Mange steder finder man også større kvægflokke, men i bjergene er dyrehold begrænset til får og geder. De store skove er fyldt med vildt, som især mindre byer benytter sig meget af, og langs floderne er mange blomstrende fiskerbyer. Bjergene er rige på jern og sølv, og i de nordlige bjerge er der også fundet en smule adamant. Af ædelsten kan der findes safir, amethyst, peridot og tigerøje, hvis man er heldig.

Byer og vigtige steder

Hovedstaden i Aurora er Caraidan, der er kendt for sit kæmpe bibliotek, der er det største i verden. Den bærer stort præg af de mange folkeslag, der bor i Aurora, med mange forskellige byggestilarter. Beliggende lidt syd for hvor de to store floder, Cantantes og Chorum, flyder sammen til én, har Caraidan selvfølgelig en stor havn med rig handel.

Mod nord langs Cantantes ligger Palenia. Området ligger langs den handelsrute, der leder gennem bjergene til Dragebjerget, hvor mange pilgrimme søger hen i håb om healing. Omkring Palenia ligger et stort uigennemtrængeligt helligt skjold lavet af gudinden Allina, som har været åbnet i 3 år, men blev lukket igen af sikkerhedsmæssige årsager.

Mod syd har er der tydlige tegn efter krigen, hvor frontlinjen imod Skyggeleverne fra Zardek, som søgte at korruptere landet og folket. Frontlinjen blev holdt af Allinas Einherjer sammen med Auroras Fri Folks Forkæmpere, Auroragarden og helte fra Brogonia. Det lykkedes i år 898 (2016) at fjerne de resterende skyggeelvere fra landet af, og tilbage er nu kun nogle meget slidte byer, med færre indbyggere, end før krigen startede.

Nabolande og grænseforhold

Mod syd ligger Gryphiondalene som et vildt landskab, der er overladt til sig selv. Den orden, der opretholdes i Aurora, ender ved skovgrænsen, og enhver grif, der krydser grænsen, bliver nedkæmpet med det samme.

Mod vest ligger Ruthenia, hvor nomadefolket ulvefolket bor. Det sker, de krydser grænsen ind i Aurora, og opfører de sig pænt, får de lov at blive, indtil de ingen rejser videre. Bryder de derimod loven, så opdager de snart, de har krydset grænsen, og må tage den straf, der følger.

Den nordvestlige grænse ligger op af Vuori, iskæmpernes land. Denne grænse patruljeres jævnligt for at sikre, der ikke kommer ubehagelige overraskelse fra nord. Det er sjældent, der er problemer med de iskæmper, der bor i Vuori, men enkelte klaner laver fra tid til anden ballade.

Bjergene mod nord tilhører draconerne, der ikke i mands minde har voldt Aurora problemer. En handelsrute leder op gennem et pas, og denne befærdes ofte af pilgrimme.

Sidst, men ikke mindst, grænser Aurora op af Bragonia, som de har et udmærket forhold til. Takket være bragonerne intensive jagt af monstre er det eneste, som krydser floden, som regel handlende eller pilgrimme.

Historie

Dette er ikke et dokument du må printe og tage med i spil, med mindre du har købt det som vidensområde under professionen scriptor.

http://utopialive.dk/wordpress/wp-content/uploads/2016/06/Auroras-historie-1.pdf