Zardekker

Zardekkere– Skyggeelvere

I mange år var de bare mennesker med et samfund præget meget af død og tilbedelse af Turanil, der stammer helt tilbage fra den store krig mod ulvefolket og kasai, hvor de led et stort nederlag og havde mange døde. I de seneste årtier er de dog blevet mere end bare mennesker – de deler sjæl med skyggeånder fra Den Anden Verden, hvilket gør deres hud sort og deres kroppe udødelige. De kalder sig selv tuvasari, Turanils Udvalgte, men blandt andre folkeslag er de kendt som skyggeelvere eller zardekkere.

Nogle skyggeelvere har ikke valgt at dele deres krop med en skygge fra Den Anden Verden, men er blevet tvunget til det gennem ritualer af andre skyggeelvere. De tvungne skyggeelvere er ofte tydeligt i konflikt med deres to sider og søger nogle gange hjælp hos andre for at blive frie af skyggen, der trækker deres sind mod mørket.

Alder: Deres kroppe er udødelige så længe, de er besatte. Hvis deres krop dør, vil sjælene forsvinde tilbage, hvor de kom fra. Der er ingen børn, kun voksne, da de formerer ved at fylde nye sjæle i villige såvel som uvillige personer.

Navne: Persiske navne. http://babynamesworld.parentsconnect.com/persian-names-2.html

Kønsroller: Ligestilling, da der ikke er nogen kulturelle forskelle på hvem, der gør hvad.

Væremåde: De er selvcentrede, afstumpede, beregnende og manipulerende folk, der ofte kan blive destruktive eller melankolske på grund af deres skæbne. Nogle er handlekraftige, mens andre er undvigende. Til tider kan de være sleske og ligefrem venlige og hjælpsomme, men det er som regel for egen vindings skyld. Enkelte præges af de to sjæle i samme krop og skifter personlighed fra tid til anden.

Religion: De tilbeder Turanil, Faderen, der har velsignet dem med en del af sjælen fra hans åndelige tjenere, samt Elonae, stridens og hemmelighedernes gudinde.

Kampråb: ”For Faderen!” eller ”For Turanil!”

Hilsemåder: Langsomt elevatorblik for at vurdere farligheden af den anden person.

Leveregler:

Du skal ære Fader, han sikrer vor overlevelse.
Tænk på dig selv først og værdsæt dit liv.
Den kloge narrer den mindre kloge.
Enhver skaber sin egen skæbne.
Alt kan købes for penge.

Kostumekrav til racen: Al synlig hud sminket grå eller sort, sorte spidse ører, samt mindst ét af følgende træk: Horn, kløer, spidse tænder, røde eller sorte øjne eller en tynd hale. Tøjet er mørkt og praktisk.

Tilladelse: Der er krav til at spille denne race, hvor vi skal sikre os, at du har forstået racens vigtighed i spillet.

Inspiration til Zardek/Zardekkere/Skyggeelvere

Kultur, væremåde, tøjstil og udviklingsniveau: Daimon eller dæmon (kun deres fysiske træk, de er IKKE dæmoner eller dæmon besatte, men derimod besat af en Bhiru, som er en korrupteret sjæl). Religionsmæssigt kan der hentes inspiration fra Baal. Kulturmæssigt: Aztekerne. Områdemæssigt: Marokko. Film: Solomon Kane (de korrupterede).