Jatnir

Jatnir – Iskæmper

Deres fælles betegnelse er iskæmper eller jatnirs, hvis du spørger dem, og de er handelsmænd, bønder og krigere, som sammen med yetierne, deres forfædre, holder grænsen imod troldene. Deres land er delt i tre: Fjödur, Vuori og Eyja. Folket i Fjödur i øst var sørøvere, der førte krig imod Bragonia, før de forsvandt. Midterst ligger Vuori, hvor folket hovedsagligt er håndværkere og bønder. Eyja ligger helt mod vest, hvor folket er søfarende handlende.

Alder: 0-½ båret i en pung (som kænguruer), ½-5 barn og hjælper forældrene (svarer ca. til et menneske på 8-12 år), 5-10 lærer et erhverv, 10-20 voksne, rejser og stifter familie, 20-40 lærer og rådgivere, 40-50 gammel (svarende ca. til et menneske på 80-100 år).

Navne: De har gamle nordisk klingende navne, og man kan ved efternavn høre hvilken del, de kommer fra. I Eyja tager de efternavn efter slægtsforholdet, som altid går efter mandens navn (f.eks. Sigrid Bjørnsdatter eller Sigmund Ivarssøn) og i Vuori tager de oftest navn efter deres håndværk (f.eks. Sigrid Væver eller Sigmund Snedker).

Kønsroller: Mændene er som oftest krigere og grove håndværkere, mens kvinderne tager sig af de finere håndværk og handlen. Det sker dog at kvinder vælger krigervejen og mændene handlen. Det er dog altid kvinderne, der laver maden, og mændene, der bringer den i hus.

Væremåde: De er et meget socialt, frimodigt og muntert folk, som elsker at synge, danse og spise efter en lang dags arbejde. De er meget viljestærke og jordbundne, og de tager tingene, som de kommer.

Religion: De tror på flere guder, og de ofrer mad og drikke til dem, når de har brug for deres velvilje. De tilbeder især Nie, jagtens og naturens gudinde, Kalm, krigens og lærdommens gud, og Mal, handlens og håndværkets gud. Deres præster, som de kalder vølver, som kan rejse ind i gudernes rige, hvor de kan søge råd og vejledning på vegne af deres høvdinge. En sejd er en anden type præst, som rejser rundt og hjælper folket og de hvileløse sjæle med at nå deres mål, så de kan komme op til gudernes rige. Iskæmperne har lavet en aftale med dragen i bjerget om, at hvis de kan sætte et ærbart og dydigt mål og når det, vil de kunne blive sjælsbundne med en draconer og blive endnu større krigere.

Kampråb: Hvad krigergruppen beslutter.

Hilsemåder: De siger kveðja, som betyder ”Goddag”, og med højre hånd griber de fat om den andens underarm/albue og giver vedkommende et knus.

Leveregler:

Fluen surrer så længe omkring lyset, at den til sidst brænder sine vinger

Ærer du hunden, får du lort i løn og hundens broder hedder ulv

Fattigdom er ingen skam, men den hjælper ingen frem.

Ungdom er en fejl, der går over med årene.

Varme i hjertet skaber røg i hovedet.     

 

Kostumekrav til racen: Al synlig hud skal males lys gråblå.

Forslag til kostume (Dette er IKKE krav): Deres tøjstil er kofter og posebukser og for kvinderne kjole under en simpel overkjole, med brede seler for oven. Skulderparti under tøjet, så du virker større. Langt hår er meget almindeligt hos både mænd og kvinder og det sættes ofte op eller flettes. (langt hår ikke et krav)

Inspiration til Eyja/Jatnirs/Iskæmperne

Kultur, væremåde, tøjstil og udviklingsniveau: Yetier fra filmen: Mumuen: Dragekejserens hær. Vrykul fra World of Warcraft. Vikinge raiders, handelsfolk, landmænd. Norge i Vikingetiden.