Piraterne

Pirater

Pirata– Pirater

Oprindelse: Nord Bragonia ved kystlinjen. De opstod da en rig handelsmand tabte mange penge på, at hans skibe blev overfaldet af iskæmper fra Fjodür. Da han tjene sine penge på at kunne fragte varer hurtigere end på hestevogne, tog han sagen i egen hånd. Han hyrede derfor soldater til at beskytte sit gods, samt erfarende søfolk og han sørgede for, de fik hurtige skibe. De skulle besejre og tage stjålne varer tilbage fra iskæmperne, hvis det lykkedes dem at overfalde og berøve et af hans handelsskibe igen.

Da iskæmperne pludseligt forsvandt, blev de alle afskediget. De havde stadig familier at forsørge og dermed opstod gruppen pirater, som overtog iskæmperne plads og begyndte at kapre handelsskibe. De blev også nød til at leve et dobbeltliv, så deres pludselige rigdom ikke afslørede dem på land, så de gravede ofte pengene ned (skat) og tegnede kort som går i arv i familien.

Kendetegn: Et ”Jolly Roger”-flag, dvs. et sort flag med et hvidt grinende kranie. Pirata ynder at gå med bandana i forskellige farver og/eller en trekantet hat, evt. med en stor fluffy fjer. Den røde bandana tilhører den største piratkaptajn.

Optagelse: Man skal være af tvivlsom karakter og have en god sømave. Dertil skal man kunne slås med sabel og skyde med pistol, som er deres foretrukne våben.

Formål: At røve de nederdrægtige rige handelsfolk, som skar hånden af den arm, der beskyttede dem.

Fordel: De kan skaffe breve (stjålne) eller bringe en vare hurtigere frem og tilbage, for ét indflydelsespoint pr. brev/ting.  Til gengæld koster det 100 kniplinge at blive medlem.

Andet: De holder til i slyngelbyen Tortuga, som ligger i det sydøstligste hjørne af Bragonia. Byen er bygget ind i bjerget i syd, hvor de sejler skibene ind i en kæmpe naturlig grotte. Derfor er der et kæmpe netværk af tunneller og blindgyder, som fører op til Tortuga, der ligger badet i solen på toppen af bjergkæden med den mest fantastisk udsigt, der findes på hele det kendte kontinent.